Sidste år, var alle potterne udenfor plantet til med sommerblomster i massevis. Ole og jeg hjalp hinanden - han var stærk og jeg bestemte.

Eller, det passer ikke helt, for engang havde han helt selv plantet nogle krukker til, og de endte med at være havens allersmukkeste.

Men i år er der ingenting plantet. Det skal der heller ikke - eller - jo, jeg har købt to pelargonier og tre margeritter, men de er ikke plantet endnu, og om de bliver det, vides ikke.

I nogle af potterne fra sidste år, er er imidlertid selvbetjening. En krybende floks er kommet igen og breder sig nu helt vildt i potten.

Det gør ikke spor!

Nu blomstrer hægen og ifølge gammel haveviden, er det nu man skal så sine bønner,  - i haven.

Har man andre bønner, er det sikkert også ved at være tid, at få dem afleveret det rette sted.

SÃ¥ jeg gik i hægen - for at sanse den helt vidunderlige duft af de flygtige blomster. Og synet ….

 

Her på matriklen, foregår havevandringer sjældent uden bepelset nysgerrighed. 

Hvad kigger du på?

Hun er tosset og fuldstændig frygtløs. Når jeg står med hjertet i hænderne, spurter hun rundt i træet, som var det helt ufarligt. Hun ved ikke, hvor træls der er at brække et ben. Så det har hun af at lade være med.

Ole er på både havehold og madhold og hvad er mere nærliggende, end at kombinere de to ting.

Så i morgen er der æggekage med masser af purløg og hele svineriet på menuen - og en rabarberkage med masser af flødeskum.

 

Han må gerne svine sig i masser af kalorier for nu har det åbenbaret sig - han har tabt sig!

I de sidste 14 dage har han bedt om at blive vejet, men det er ikke så enkelt. En vægt er lavet af guld, eller også, som Ole havde det så sjovt med at forestille sig, bliver den fløjet ind fra Norge. Ihvertfald er der kun en vægt på afdelingen torsdag og fredag (i ulige uger måske).

Da han så så vægten morede han sig højlydt. Den ligner noget fra lige efter 2. Verdenskrig. Han ville tage et billede af den og nu var det personalets tur til at more sig. De havde alligevel aldrig før oplevet en patient, der ville fotografere vægten.

Nå, men han havde altså tabt sig så meget, at diætisten skal på banen. Det betyder forhåbentligt, at han kan tilbydes noget menneskemad, frem for den industrielt fremstillede mad, der serveres for syge  mennesker på de sygehuse vi indtil nu, har været på.

Min nakke og mine skuldre er gået i strejke, sammen med internettet.

Det sidste kunne jeg gøre noget ved, ved at ringe til en supporter, der kunne hjælpe. Men du godeste, hvor de spørger til meget, der forudsætter den udvidede grønthandlereksamen. Som jeg ikke har!

Her mangler jeg min hjemlige supporter - men hvad pokker - de får jo betaling for at hjælpe i Stofa. Og nu er problemet tilsyneladende løst.

Jeg er hjemme i dag, ingen biltur og hospitalsbesøg til mig - Ole siger, at det er ok, selv om han elsker at jeg kommer. Han siger, at jeg skal passe på mig, og slappe af. Det vil jeg gøre.

Og gå udenfor, når naboen er færdig med at højtryksspule alt sit træværk - lyden er ikke konvertibel med en snigende hovedpine.

Men for pokker da, hvor er der et smukt vejr!

Dagen har budt på kontraster - masser af kontraster.

Jeg sad i solen hos en af byens eksklusive bilforhandlere og nød en caffelatte. Det lyder fisefornemt, men det var det ikke!

Jeg skulle såmænd bare have lavet en ommer - en dims i centrallåsesystemet var hoppet af inde bagklappen, så vi ikke kunne komme i bagagerummet. Den blev lavet for 14 dage siden og det holdt ikke. Det gør det forhåbentlig nu.

Servicen var fin - den blev lavet uden beregning og brok, og tog kun 15 min.

Kontrasterne var mange. Inde i modtagelsen - skranken hvor man afleverer sine biler, er der forskel på folk. Skranken hvor man indleverer sin WWW er bemandet med mænd i blå skjorter.

Audiskranken, med meget tjekkede og velfriserede unge mænd i skjorte OG sort jakke. Jo jo, der er forskel på folk.

Nej, må jeg så bede om rapsmarken udenfor Jerslev. Den er smuk og stilig - eller kun smuk. Åhh, hvor var der dejligt - jeg havde glemt hvor dejligt en rapsmark dufter.

Ole og jeg fandt en lille listig bænk nede i køkkenhaven, bag drivhuset. Solen skinnede og solsorten holdt koncert, kun for os - var vi sikre på.

For første gang var turde vi (Ole) at flytte sig over på en bænk, uden personalets hjælp.

Det gik forrygende glat. Jeg havde et vattæppe med og der sad vi så på bænken og flettede fingre i solen, mens vi snakkede om stort og småt.

Åhhhh, det var stort. Vi sad der i hinandens arme og snakkede om, at det var helt almindeligt at sidde der, og at jeg samler på noget helt almindeligt. Samler på helt almindelige hverdagsbilleder.

Ole mente nu nok, at det var en stjernestund, vi havde der.

Han har ret - en stjernestund var det. En helt normal stjernestund ….. jeg samler pÃ¥ stjernestunder, sammen med min elskede.

I dag vil vi have endnu flere stjernestunder, på vores bænk i haven, under solsortesangen, mens vi fletter fingre.

Vi har været til et pårørendearrangement oppe på sygehuset, hvor en af terapeuterne fortalte os om de fysiske ting, der følger med at få en hjerneskade, en apopleksi. Meget af det vidste vi  i forvejen, men det var udmærket at have den samme viden.

Vel hjemkommet til matriklen, sprang ældste og kæreste på Bendsens udebur, der blev skuret og spulet, så det er klar til at blive flyttet op i deres hus om 1½ måned.

AC sprang på græsplænen, og gav den nogle læsterlige klø - og hun slog den faktisk med flere længder. Den blev så fin og hun fik en masse motion.

Det er altså hyggeligere derude, når vi er flere.

Og bøgen glødede …

Malerkurset gik op i kvindelige former, inspireret af nogle lækre kunstbøger, Bo havde liggende. Så vi var nogle stykker der svingede penslen henover bløde kurver.

Jeg malede to, med den inspiration. Det ene figurerede herinde i går - og det andet var tiltænkt Ole.

Jeg var så spændt på, hvad han sagde til det - for det er dramatisk og lidt vovet. Der er ikke meget ro i det og måske er det for meget på en lille hospitalsstue. Måske er det ikke til at have i rummet, det er jo forholdsvis stort og gennemtrængende.

I aftes skrev han i dagsmailen, at solen skinnede så smukt i det, og det var også meningen med det - at det skulle fange lyset. Og at øjet kan finde hvile og hjernen oplevelser.

Jeg er spændt på, om jeg skal tage det med hjem i dag.

I går, da vi passerede et af områdets smukke kirsebærtræer, fik Ole mindelser hen i retning af candyfloss.

Jeg forstår ham godt.

AC er til spejdermøde og jeg er udmattet.

Og jeg kan slet ikke samle mig sammen til at gå ud i haven her i majaftenen, hvor der næsten ikke bliver smukkere.

Det er ikke så hyggeligt, at sidde ude på terrassen alene. Det er noget pjat, for det har jeg jo gjort masser af gange - om dagen. Men om aftenen plejer vi at nyde haven i tosomhed.

Nu nyder jeg i stedet sofaen i ensomhed, mens jeg nyder synet at sol-ild i blodbøgen

Men det er ikke synd for mig, for jeg har nydt en halv time i Brønderslev-solen, sammen med Ole og sÃ¥ kan man næsten ikke ønske mere….  - jo det kan man selvfølgelig godt, og den dag kommer ogsÃ¥. - NÃ¥r vi sidder sammen og nyder majaftenen pÃ¥ terrassen, og en kop kaffe dertil.

Nogen vil kalde det amatørsmørerier - og det er det jo, for jeg har aldrig sat mine ben på akademiet. Men jeg har sat mine ben hos Bo - og det er helt utroligt, som man tør hos Bo. Malingen blev smurt på med pensel og spartel.

Jeg elskede hvert eneste minut. Og der kom tre store malerier med hjem.

Det har været den mest fantastiske og vidunderlige intens weekend. Verden var stor og smuk - der var højt til himlen og der var strålende blåt.

Og vådt.

Omverdenen var rolig og landlig - helt ude på Lars Tyndskidsmark.

 

Jeg har sanset, malet og grinet i et rigtig dejligt selskab. Vi var ni på holdet - det største hold, jeg har været på. Det gik fint, når vi fordelte os lidt - for vores lærreder havde fået storhedsvanvid.

Vi var oppe i multisize lærreder …

Det har været en forrygende dejlig og malerisk weekend.

I morgen vil jeg fordybe mig i eftertanken, smagen og udpakningen.

Nu ser jeg film og sumper - hold da kæft, hvor er jeg træt - måske kommer jeg til at nøjes med at studere indersiden af øjenlågene!

Den er godt nok ikke blevet grimmere som dagene er gået.

AC har stået for kameraføringen, og mine dage er fyldt helt og aldeles op.

I hver en ledig stund, hækler jeg firkanter. Til et tæppe, der ikke kender sin endelige størrelse endnu. Der er plads til at bygge til og garn nok.

Der er meget oldemor over sÃ¥dan et tæppe, og mig, der endnu ikke er blevet bedstemor ….

Når jeg er heroppe hos Ole elsker jeg at sidde i hans seng og hækle - imens nyder han livet i sin gode ergonomisk rigtige gyngestol. Spør lige om vi råhygger! Imens der hækles til stakke. Og snakkes.

Selv i silende regn er den hjerteskærende smuk.

De havde ikke kun været fornuftige og købt nytteplanter i planteskolen i går. Der havde også bæret kvinder med, og de havde sørget for en lille blomst (eller to).

Jeg er ikke uenig med dem i valget. Smukke lilla, spanske margeritter.

Åhhh, Spanien trækker i mig. Jeg vil så gerne til Montebello sammen med Ole, og hvis han bliver mere mobil, er det slet ikke en umulig tanke. Stedet er ikke så velegnet til dem, de rer bundet til en kørestol, og man skal også være rimelig selvhjulpen. Ole knokler på, det bedste han kan - han har nemlig et mål!

Ole var i sit es i dag!

Alting flaskede sig, helt fra morgenstunden. Han fik eneværelse. Han fik mange rosende ord med på vejen af både fysio-og ergoterapeut. Han var med sit havehold i plantecenter og da han kom tilbage havde jeg indrettet og sanset værelset, så det lignede en million (næsten). Han har mine malerier på væggene, og blomster i vaserne. Der er ryddet op i skabe og skuffer og computerbordet stod og var klar til fest. Juhuuu - sikken dag.

Ældste kom op med toget, da han var færdig med arbejde og så gik vi i haven - en have vi ikke havde set før - med drivhus og højbede. Vi sad lidt inde i drivhuset, lunt og godt og Ole lignede en der havde vundet i lotteriet.

Han har påtaget sig at sørge for at få vandet de planter, de købte i dag. Han stemte for majs, så de var selvfølgelig med i kurven. Han tænker ikke kun på smagen - nej, han tænkte selvfølgelig i havegrafiske linjer - bølgende majs er smukt.

For lidt siden fik jeg en dejlig glad mail fra ham, hvor han skrev hvor dejlig en dag han har haft. Lad os få mange af dem!

Vores blodbøg er lidt sent udviklet i forhold til dem, der ellers er i nabolaget.

Men den er i gang og hvis der ellers kommer en smule sol i dag, er den rosa i aftensolen.

Det vil jeg glæde mig til!

Det kan godt være at de er smukke, birketræerne - men det er mange år siden jeg har syntes det. Jeg ser ethvert birketræ, som brændepotientale.

SÃ¥dan fÃ¥r man det som birkepollenallergiker. For 19 Ã¥r siden fik jeg pludselig en voldsom sommerforkølelse, troede jeg….. Det var birketræerne der var pÃ¥ spil!

De følgende år, var jeg helt elendig i sæssonen, og lægen besluttede i samråd med sygehuset, at starte en hyposensibilisering - vaccine med små doser birkepollen, over en del år.

Det har betydet, at jeg i dag, “kun” mærker en irriterende kløe i øjnene. Det er selvfølgelig træls, men jeg kan se ud af øjnene, og det ville jeg ikke have kunnet uden hjælp fra vaccinen. Jeg er pÃ¥ højkant, det ville jeg ikke have været uden vaccinen.

Men den er dælme også høj idag. Jeg føler med alle dem, der er hårdt ramt.