Miniblogtræf

Der er nu noget særligt ved at træffe en som man kender igennem snart fem år, for første gang. For vi kender virkelig hinanden, kender historien og så glider snakken bare derudad.

Liselotte havde lavet den lækreste frokost til os og det siger jeg bare – der er ikke mere humus tilbage – hvem der spiste mest siger jeg ikke, men Ole sidder lige nu med åndedrætsværn ……
Og så var der kagen ……

Umenummenum …… billedet fortæller vel det meste.

Liselotte er tosset god til lækre desserter. – Og til at skabe rammen om hyggeligt samvær. Nu slås her mave og sumpes, mens Therese sikkert sidder i et tog på vej hjemover mod hovedstaden.

Det var en dejlig lørdag!