Livstegn fra G7

Hold nu op, hvor er det her drøjt.

Mig, der hader at pakke.

Mig, det er en flue i en flaske i forhold til overblik.

Mig, der ikke kan tumle de tunge kasser.

……. er snart ved vejs ende med pakningen og ikke mindst sortering og udsmidning af  260 m2 tætpakkede rum.

Vi har fået rigtig god hjælp af familie og unge venner og det går den vej det skal – fremad. Igen i weekenden blev der kørt ture til lossepladsen – fem ture med trailer og fyldt Touran, klarede de unge mennesker og Ole. De er begyndt at hilse så pænt derude, personalet – det gør man jo med de faste kunder – tø hø.

Men selv om vi har skrottet og smidt ud, er der alt for mange kasser med gemmeting – ting vi med garanti aldrig kigger i igen. Heldigvis er der et loft over vores nye hus, og det skulle gerne være rummeligt nok. Alene mine lærreder og malerier fylder adskillige kasser. Suk, hvor er jeg en horder in spe. Selv om jeg kæmper med at slippe fri af skidtet.

Lørdag aften var vi til Sommerfest ude på Ravnhøj – og sikke en dejlig måde at komme ind på. Vi vi en fantastisk god og hjertevarm velkomst af dem alle – alle elsker at bo der, og ønskede os velkomne. Og så fin vi noget tæskelækkert mad, kalvemørbrad så mørt, så mørt. Alle er på alder med os eller ældre – husene er bygget som seniorboliger, så mon ikke at vi kommer til at føle os tilpas. Vi var der kun til spisningen, mere magtede vi ikke. Jeg er så træt og udkørt, at og det sætter spor.

Nå men – vi ses igen, når jeg finder min mac …. i en af kasserne.

 

Udgivet af

Ella

Stikord: Katte, malerier, dagliglivet,galleri, bøger, sjove links, weblogs, have, blomster, humor, gode bloggere, webgalleri, netgalleri, maldindagifarver Jeg maler, udstiller, læser,blogger, hygger med min familie, der udgør mand og 3 voksne børn og en kat. Du kan også finde mig på www.mostersgalleri.dk, som er mit galleri.

13 tanker om “Livstegn fra G7”

  1. Hej Ella.

    Hvor er det sjovt, at du skal bo på Ravnhøj.

    Der bor min allerdejligste moster – hun flyttede derud fra Svenstrup, da det var helt nyt.

    Jeg er sikker på, at I kommer til at føle jer rigtig godt tilpas i de nye omgivelser.

    Venligst.
    Susanne.

  2. Hej Ella, hvor er det rart med en lille opdatering, selv om jeg godt ved sådan en flytning trækker tænder ud, men er sikker på du nok skal få kræfterne igen.
    Held og lykke med det hele! Stort knus fra mig.

  3. Hvor skønt at I snart er ved vejs ende… Har tænkt på dig, jeg er selv igang med nedpakning og som dig, så er det bestemt heller ikke min yndlingsbeskæftigelse. Men heldigvis kan jeg godt selv tumle kasser og møbler, det gør det immervæk NOGET lettere. Nu kan du snart læne dig tilbage og nyde frugten af al jeres knokleri!

  4. Jeg føler med dig. Er endnu ikke så langt i processen, men det går den vej… Det er dejligt, at I ved, at der er noget at glæde sig til. På blog-gensyn snart: )

  5. åh, kære ella – hvor er det godt at høre fra dig – så kan vi lidt igen – til du får pakket ud – bare vi ved alt er ok.
    Glædeskram fra diana.

  6. Hold da lige op… Er I allerede flyttet? Tiden går da vist med turbofart; -) Fortsat god arbejdslyst og TILLYKKE med Jeres nye hjem <3.

Skriv et svar