Ordrig

Laurbærblade, sæbebobler, støvsuger, babyalarm ….

 

Hvad har disse ord tilfælles?

 

Jo, det er en del af Annas ordforråd.

Og så er hun så stærk i begrebsdannelse. Hun har helt styr på hvad vi allesammen hedder, udover vores titler – jo jo – farfar hedder Ole, farmor hedder Ella, mormor hedder Dorte, faster hedder – og hold nu fast – hun siger Anne Cathrine ……

Hun er så sjov og stimulerende at være sammen med – selv meget reserverede Malou har accepteret hende – og det er til stor glæde for begge parter.

Det begyndte med ….

– at min elskede friskmalede kaffe smagte grimt. Så gik maven amok, dengang for mange 3-4 måneder siden. Og siden har jeg ikke drukket kaffe – kun te og te i spandevis. Gerne økologisk kamillete i løs vægt og i rå mængder, men den lækre Chayate, som søde Marianne sendte mig i bøttevis af. Det er min yndlingste, og jeg må have bestilt en sending.

For i dag, efter pakkedonten, lavede Ole sig en kop kaffe, og egentlig syntes jeg det duftede dejligt. Så jeg ville gerne smage – og jeg synes stadig det smager grimt og er ubehageligt at få i mund og mave. Og jeg er ellers i en rigtig god medicinsk behandling, så maven skulle være i fin form.

Ella, nu som svoren tedrikker – den dag ville jeg have forsvoret skulle komme.

Det er faktisk også pænt besværligt, for der er mange kaffedrikkere derude. heldigvis kender jeg en del, der kan brygge mig en god kop te, bla. Liselotte og Lene.

Nå, jeg må hellere få skyllet papkassestøvet af mig, for om lidt kommer Anna med sin mor og far og så skal de tage stilling til noget gammelt legetøj. Det har vi gemt masser af – ligesom vi har gemt masser af så meget andet.

Mig??

Jamen jeg smider ud og pakker – når jeg kan og magter. Det, jeg for år tilbage betragtede som legende let, er nu en kæmpe – kæmpe opgave, der har taget måneder. Men Ole siger at vi når det. For det der med logistik er en by i Rusland (eller deromkring) for mig. Nå men om lidt vil jeg kigge på endnu en kasse. Og senere endnu en. Og så videre ……

John Deerefan

I sidste uge var jeg så heldig at få lov til at komme med Anna og hendes far på udflugt, mens mor var på arbejde.

Vi var inviteret op til mellemste og hans kæreste, der ferierede i Slettestrand – det sædvanlige hyggelige sted, med lækker mad og gode trygge rammer.

Og Anna elskede hvert eneste minut – hun nød maden og selskabet – og selv om man kun er halvander år kan man sagtens råbe Christofferrrr … ud i lokalet, når den søde onkel ikke lige var til at få øje på. Og hun udtaler det klokkerent. Og tante siger hun også. Og farmuer, som hun siger med smil i øjet.

Ligesom hun også sagtens kan sige traktor og det nye yndlingsord – trailer ….

Men traktorer, som der var en masse af på legepladsen deroppe, duede kun til den lille dame, hvis de havde en vis størrelse.

I baggrunden står der en lille traktor, men den værdigede hun ikke et blik, og stolt styrede hun rundt, mens far skubbede.

Man kan da også kravle op på den allerstørste rustbunke på legepladsen og få en tur på den. Ikke tale om at man gad prøve den trehjulede cykel. Jeg tør slet ikke tænke på hvilke biler hun kommer til at foretrække i fremtiden. Lastbiler måske …

Men John Deere var nu favoritten, og da hun senere sad og gyngede og så at et andet barn kørte på John råbte hun fortørnet NEJ!!!. Det var hendes – og så måtte man jo lige have tørret grinet væk, inden man forklarede at de sagtens kunne dele. Hold op hvor er hun altså sjov! Hun gyngede med sin onkel, og hun og far forsøgte at hænge onkel til tørre på den store vippe – de fik kamp til stregen, men de havde det sjovt. Og rutsjebanen blev afprøvet, altså den store af slagsen – men onkel som griber.

Vi var også ved stranden, og Anna er en vandhund, hun har været i vandet en gang i år og der her vand trak også denne gang – hun benede da også ud i bølgerne ved fars hånd, men synes alligevel at det var lige vel koldt denne gang.

Men så kan man da kigge på de andre strandgæster  – og de store hunde.

Men først skal man sørge for, at det der med solcremen er på plads!

 

Nå, men jeg har et hus at pakke sammen …. og det er stort – vi har fået leveret 90 flyttekasser og de fylder ikke sig selv. Gisp!!!